Aarhus den 31. oktober 2025
Der er noget særligt over Frederiks Hus. Det har salget af ejerboligerne med tydelighed vist. For selvom byggeriet endnu ikke står færdigt, har interessen for boligerne været enorm – og de fleste ejerboliger har allerede fundet deres kommende ejere. Lejlighederne er nærmest blevet revet væk, og stort set alle er nu solgt.
Det har på kort tid vist sig, at Frederiks Hus er et sted, som mange mennesker drømmer om at kalde sit hjem. Her smelter arkitektur, fællesskab og hverdagens liv sammen i en ny byfortælling om at bo midt i Aarhus – tæt på alt, men hævet over byens puls. Lyset, udsigten og tanken om at starte et nyt kapitel i et moderne, levende hus, tiltaler både singler, familier og par, der søger noget særligt. Det ekstraordinære.

Ud over de attraktive ejerboliger er Frederiks Hus også kendetegnet ved sin mangfoldige anvendelse. Fra morgen til aften vil huset og dets omgivelser summe af liv – ikke kun fra beboerne, men også fra de spændende kontorlejemål på 21. til 28. etage, der nu er sat til udlejning. Det gør Frederiks Hus til et levende hus i ordets bedste forstand. Et sted, hvor arbejde, hverdagsliv og fællesskab mødes.
Når Frederiks Hus står færdig i 2027, vil bygningen rumme 108 ejerboliger fordelt på 9. til 18. etage – fra 1- til 4-værelses boliger på 52–180 m². Her er fokus på kvalitet og æstetik: egetræsgulve, keramiske klinker fra Mosa, køkkener og badeværelser fra Unoform eller INVITA samt Miele-hvidevarer. Som beboer får man desuden adgang til tagterrasse, motionsrum og grønne fællesarealer, der inviterer til samvær og liv.
At ejerboligerne er så eftertragtede, vidner om et projekt, der rammer noget dybere end blot mursten og beton. Frederiks Hus bliver et sted, hvor man ikke bare bor – men lever. Og hvor man hver dag mærker følelsen af at være hjemme.

